Leveringsbetingelser
Nedenstående lejebetingelser er gældende for alle bestillinger, med mindre andet tydeligt fremgår af ordrebekræftelsen:
Bestilling fra hjemmeside eller pr. e-mail
Ved bestilling fra hjemmeside eller pr. e-mail, er bestillingen først gældende, når De har modtaget en ordrebekræftelse fra Nordsjællands Serviceudlejning A/S.
Betaling
Betaling erlægges ved modtagelse af varerne. Afhenter De selv Deres ordre, betales ved afhentningen. Er der truffet andre aftaler, vil dette fremgå af Deres ordrebekræftelse. Betaling kan ske med kontanter, check eller dankort.
Betaling ved levering kan kun ske med kontanter eller check. Ønsker De at betale med dankort, kan dette kun ske på vores adresse, Meterbuen 6, 2740 Skovlunde, senest 1 dag før levering af varerne.
Reklamation
Eventuelle reklamationer må ske straks efter modtagelsen af varerne, således at vi har mulighed for at rette eventuelle fejl eller mangler. Reklamationer accepteres IKKE efter at det lejede er taget i brug eller festen har været afholdt. Borde, stole og emballage m.m. må ikke udsættes for fugt og regn.
Ansvar
Efter modtagelse, har lejer det fulde ansvar for de lejede effekter.
Erstatning
For alle ødelagte effekter, opkræves erstatning til dagspris.
Lejeperiode
Med mindre andet er aftalt, er lejeperioden 3 dage for hverdage, og 4 dage for leje i weekend. I hverdage kan det lejede afhentes 1 dag før brugsdato, og skal være tilbageleveret, senest dagen efter brugsdato. For leje i weekenden, kan det lejede afhentes fredag, og skal være tilbageleveret senest mandag.
Annullering/ændring af ordre
Rettelser skal være foretaget senest 14 dage før leveringen finder sted. Ønsker De at afhente ekstra varer, bedes De altid ringe i forvejen.
Ved afbestilling mindre end 14 dage før levering, beregnes fuld leje, samt et ekspeditionsgebyr på kr. 125,00.
Transport
Alle oplyste transportpriser er for af/pålæsning på gadeplan, og med en max gåafstand på 10 meter. For ind/udbæring over 10 meter, eller op/nedbæring, indhent venligst tilbud.
Ønskes transport i weekend/helligdage tillægges et weekendgebyr på 50% pr. levering/afhentning. Bemærk: Gebyret tillæges først den endelige ordrebekræftelse, og vil ikke fremgå på den oplyste pris på hjemmesiden.
Ønsker De selv at stå for transporten, skal dette ske i lukket vogn eller lukket trailer. De læsser selv af og på fra anvist plads.
Opvask
Porcelæn, glas, bestik m.m. leveres rengjort, og skal returneres i rengjort stand. For returnering af snavset service opkræves kr. 1,25 pr. enhed for opvask (kr. 5,75 for enkelte større dele, og kr. 15,00 for rengøring af lysestager). Hvis De ønsker, at vi skal klare opvasken for Dem, bedes dette oplyst ved bestillingen.
Forbehold
Der tages forbehold for prisfejl, prisændringer, samt fuldt udlejede varer. såfremt en bestilt vare allerede er fuldt udlejet, i den ønskede periode, vil De blive kontaktet af en medarbejder pr. mail eller pr. telefon, inden der eventuelt bliver lavet ændringer i Deres bestilling.
Priser
Med mindre andet er oplyst, er alle vores priser inkl. 25% moms
